"Hr. Amtsprovst Boegh besøgte mig paa Drejøe, og jeg gik med ham omkring hos nogle af Beboerne, da sagde han til en 80-aarig Kone:
I Folk boe godt her, og Eders Øe ligger ret godt paa et ønskeligt Sted. Konen svarede da: Ja, Faer! een Miil til Taasinge, een til Fyn og een til Ærøe, Herre Gud! at dog Drejøe er lagt midt i Verden!"

(Peder Tommerup. Præst på Drejø 1799-1817)


Topbar: Maleri af "Drejø Gl. Havn" /Else Hjort. 1998
Topbartekst: Ernst Hornslet

Maleriet af "Den første Drejø-damper i Gl. Havn" hænger på Drejø Bibliotek.


Luftfoto: Allan Højgaard Jensen. Copyright.



 
DREJØ  SOGNS LOKALHISTORISKE ARKIV - på Øen midt i Verden.
Drejø Arkiv dækker de 4 øer i det gamle Drejø Sogn: Drejø, Skarø, Hjortø og Birkholm.
Ser man på indbyggertallet i dag, tæller de 4 øer i Det sydfynske Øhav kun 100 sjæle. I 1901 havde sognet 623 indbyggere. I 1555 blev de 4 øer lagt sammen til eet Sogn, under Drejø Sognekommune. Ved Kommunesammenlægningen i 1964 kom Birkholm under Marstal. Drejø, Skarø og Hjortø under Svendborg Kommune. I 2007 blev Drejø Sogn lagt under Skt. Jørgens Sogn i Svendborg, så det nu hedder: Skt. Jørgens-Drejø Sogn.
Drejø er på 424,4 ha, Skarø på 197 ha, Hjortø på 107,4 ha og Birkholm på 96 ha.

Tag en tur med rundt i historien, og se hvad øboerne har præsteret gennem tiderne. Trods deres ringe antal, er det ikke småting. Øboer har een ting tilfælles: Stædighed!



Drejø Arkiv har i det daglige 4 frivillige medarbejdere.
Det er: Marianne Berner, Mogens Chriél, Mimi Jespersen og Else Hjort.
Bestyrelsen består af: Mimi Jespersen, formand. Else Hjort, Arkivleder. Susanne Jacobsen, kasserer.
Vi gør alt, hvad vi kan, for at samle så meget som muligt af øernes historie.
HUSK - Nutiden bliver også historie!

Arkivleder: Else Hjort Nielsen.
Formand: Mimi Jespersen

Denne hjemmeside er oprettet den 25. februar 2010:


Siden er sidst opdateret 2. februar 2012
kl. 17.15


14.074 besøgende
44.240 sidevisninger
Billeder herunder vil løbende blive udskiftet.
Fra harefangst på Drejø - december 1966.
På billedet ses Henning Nielsen, Drejø. Drengen med haren i nettet er ikke kendt. T.h. ses August Hjort Nielsen, Drejø.
Drejø Arkiv. Drejø Brovej 14, 5700 Svendborg. E-mail: drejoarkiv@gmail.com. Bank: reg.0815. Konto 0000203270
Lav din egen hjemmeside med mono.net