DE GAMLE GÅRDE FORTÆLLER DREJØ´s HISTORIE
Permanent udstilling af Bymodellen på Gl. Elmegaard
MODEL AF "DREJØ BY FØR BRANDEN I 1942"

På museet Gl. Elmegaard kan ses en permanent udstilling af en model i miniformat over Drejø By før branden i 1942.
Bymodellen blev påbegyndt i 1974 af en ældre gårdmand på Drejø, Carl Julius Pedersen. Desværre nåede han ikke at fuldføre sit værk inden han døde i 1980, hvorefter Else Hjort Nielsen tog over. I 1985 kunne den færdige model vises frem for offentligheden.
Efter flere ændringer og forskellige opholdssteder kom den i 2002 til Gl. Elmegaard, hvor den siden har haft sit eget udstillingslokale, til stor glæde for de mange besøgende.

På museets mange rundvisninger viser Beth og Sanne Bymodellen og fortæller historier fra Det gamle Drejø.

Gl. Elmegaard, Drejø

"Om Bymodellens tilblivelse" af Bjarne Bekker
 
HISTORIEFORTÆLLEREN
Lærer Erling Køster var en stor historiefortæller


Her fortæller han om den store brand, der lagde det meste af Drejø By i aske.
Erling Køster var lærer på Drejø fra 1936 - 46, og havde oplevet branden på nærmeste hold. En brand han forudså allerede flere år forinden.
Da han med sin kone Frigge kom i land på Drejø i 1936, sagde han til hende: "Vi vil komme til at se denne by brænde - det er uundgåeligt!".

"Pastor Blum og lærer Køster fortæller om branden" af Bjarne Bekker
Drejø Arkiv. Drejø Brovej 14, 5700 Svendborg. E-mail: drejoarkiv@gmail.com. Bank: reg.0815. Konto 0000203270
Lav din egen hjemmeside med mono.net