Da Drejø i 1905 fik daglig forbindelse med Ærøfærgen, købte ”Kystfartselskabet”, et selskab der var dannet af bønder fra Skarø og Øster Skerninge, en båd i Fjællebroen til forbindelse mellem: Fjællebroen, Ballen, Skarø, Lehnskov,Tåsinge og andre mindre anløbssteder i Svendborgsund. Skarø fik nu en ugentlig fast forbindelse til omverdenen. Havnen var endnu ikke bygget; men man sejlede ud med joller fra Skarø Rev på nordsiden af Skarø, hvor der ”altid” havde ligget et mindre landingssted ved Nakken. Her blev det første, rigtige havneanlæg med en træbro bygget i 1908 - efter der var etableret en ugentligforbindelse til Svendborg med den nye båd ”Skarø”.
Pælebroen blev bygget af skarøboerne, og materialerne blev leveret og betalt af ”Kystfartsselskabet”. Brodæmningen blev 600 fod lang, med 278 nedrammede pæle samt et brohoved, der skulle fyldes med store sten. Den første dæmning lå 50 m længere mod øst, end dæmningen gør i dag. Pælebroen blev taget af isen i 1917/18.